Velkommen hos
autoriseret psykolog
Lone Christesen

Psykolog Lone Christesen
Tlf.: 25 33 92 82
christesen@psykologlc.dk
Cand. Psych. Aut. Psykolog
Godkendt specialist i psykoterapi.


VELKOMMEN
Velkommen hos autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi Lone Christesen.
Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Der kan være tale om akut opstående psykiske symptomer opstået i kølvandet på belastninger og livskriser eller livslange psykiske problemstillinger, der nedsætter ens livskvalitet og funktionsevne.
Den psykiske lidelse dette medfører kan være næsten ubærlig og i en del tilfælde svær at komme ud af selv. Det er i sådanne situationer at man kan have brug for at få hjælp fra en erfaren psykolog.
Som autoriseret psykolog og godkendt specialist i psykoterapi tilbyder jeg psykoterapeutisk behandling til voksne og unge samt terapi og rådgivning til par. Jeg er optaget af den menneskelige psyke og af, hvordan det via psykoterapi er muligt at skabe sunde og varige forandringer i psyken, i forholdet til sig selv og i personligheden.
På denne hjemmeside kan du finde informationer om mit erfaringsgrundlag og om hvilke psykiske og følelsesmæssige problematikker jeg behandler. Som klient skal du være indstillet på, at der kan blive tale om et følelsesmæssigt intenst forløb, der til gengæld vil give dyb mening og skabe positive forandringer i forhold til de problemer du kæmper med.
Hvis du er blevet nysgerrig, så læs mere om behandlingen under afsnittet metode/ISTDP, der er en videnskabelig funderet terapimetode, der er kendt for at accelerere forandringsprocessen i terapien.
Du er velkommen til at kontakte mig i min telefontid mellem 12.40-13.00 eller sende en mail på: christesen@psykologlc.dk
Klinikken håndterer data i overensstemmelse med GDPR (persondataloven) og er blevet akkrediteret i juni 2021. Du bedes ikke skrive personfølsomme data som cpr.nr og helbredsoplysninger i mailen til mig, men blot oplyse kontaktoplysninger, hvorefter jeg kontakter dig telefonisk eller via en sikker mail.
Jeg tager imod selvbetalende klienter og klienter henvist af lægen.